|
Bordtennis i Svaneke
Bordtennisafdelingens beretning for 2010.
Det har været et fint år for bordtennis i 2010.
Vi har i denne sæson for første gang været ude og spille stævner, og det viste sig at vi sagtens kunne være med, vi havde 2 stk medaljer med hjem 1 af guld og 1af bronze, så det var en stor succes. Vi skal til et nyt stævne i starten af marts.
Vi arbejder i øjeblikket på at få indkøbt et par borde mere, så alle kan få så meget spilletid som muligt, det skulle meget gerne falde på plads snart.
Der er i øjeblikket mellem 15 og 20 børn til træning hver tirsdag. Det er fedt at så mange kommer og spiller bordtennis, men det er også en stor opgave at sørge for at alle får noget ud af det, så til næste sæson bliver vi to trænere, og får derved endnu bedre muligheder til at lære børnene at spille bordtennis.
På seniorsiden har vi tilmeldt et hold til bornholmsserien, hvor vi spiller i serie 3, det går strygende, vi spiller kampe ca. en gang om ugen, og ligger pt på en 3 plads som giver adgang til et slutspil, hvor man spiller om oprykning.
Vi er i øjeblikket kun 4 seniorspillere, så der kunne vi godt tænke os at der kom lidt flere til. Vi træner hver Tirsdag aften fra kl 20.00. til ca. 21.45.
Jan Dyrholm SIK bordtennis. |